30-10-2015

DS Stålprofil A/S støtter Team Rynkeby

DS Stålprofil A/S har valgt at støtte Team Rynkeby i 2016. Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier.

DS Stålprofil A/S har valgt at støtte Team Rynkeby i 2016. Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier.

Team Rynkeby blev stiftet i 2002, da 11 motionscykelryttere med tilknytning til den danske juiceproducent Rynkeby Foods A/S besluttede sig for at cykle til Paris for at se afslutningen på Tour de France. I dag består Team Rynkeby af 1.600 motionscykelryttere og 400 hjælpere fordelt på 38 lokale hold fra henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Norge og Færøerne.

I gennem det meste af et år skal deltagerne ikke alene blive i stand til at cykle de godt 1.200 km til Paris – de forpligter sig også til at gøre en indsats for at rejse penge til børn med kræft og deres familier.

Rynkeby Foods A/S dækker alle projektets centrale omkostninger, hvilket betyder, at de penge, som Team Rynkeby indsamler i hvert land, kan gå ubeskåret til den lokale børnecancerorganisation i det pågældende land. I Danmark går de indsamlede midler til Børnecancerfonden.

I 2015 donerede Team Rynkeby 48,129 mio. DKK til kampen mod børnekræft - heraf gik de 32,8 mio. DKK til Børnecancerfonden.

www.team-rynkeby.dk

 

5