TILBAGE TIL OVERSIGT

VM husene - VM bjerget

VM Bjerget stod færdig i 2008. Samme år blev det kåret til verdens bedste boligbyggeri på World Architecture Fair i Barcelona.

Hele projektet begyndte egentlig som et helt traditionelt boligbyggeri og et separat parkeringshus. To tredjedele af VM Bjerget er parkering, og den sidste tredjedel er bolig. Men det er netop denne sammensmeltning, som har givet mulighed for et unikt byggeri. Boligerne ligger på en menneskeskabt bjergside I Ørestaden.

Parkeringshuset ligger i bjergets indre med usædvanlige, højloftede og katedrallignende rum i alle regnbuens farver. Parkeringsdelen danner fundamentet for de 80 række- eller klyngehuse, som ligger ovenpå et skråt område fra tiende etage i VM Bjergets nordvestlige hjørne til stueetagen i det sydøstlige hjørne. Alle boligerne har alle har store private taghaver.

VM Bjerget rejser sig i elleve etager ud mod Ørestads Boulevard. Den udstansede aluminiumsfacade ventilerer naturligt i parkeringsdelen. Facaden har været med til at give byggeriet dets navn, da den er beklædt med 1.200 aluminiumsplader, som gengiver Mount Everests tinder. Kunstværket er intet mindre end verdens største fotografi.  Boligterrasserne på Bjergets sydøst-skråning giver med deres træfacader og beplantning bygningen et helt anderledes og blødere udtryk end aluminiumsfacaden.

VM Bjerget ligger tæt op af VM Husene i et geometrisk samspil, som bevarer nabohusets udsigt over byparken i Ørestad City og boligkvartererne på det østlige Amager. 

WM husene - WM bjerget
Ørestads Blvd. 55
2300 København S
Danmark

SE PÅ KORT

PROJEKTDATA

Boligbyggeri i Ørestaden med 80 boliger placeret på taget af et fire etagers højt parkeringshus. I alt 32.000 m². Husene er på 100 m² og har en tilsvarende taghave. Projektet er tegnet af Bjarke Ingels fra tegnestuen BIG. Konstruktionen består af stål- og betonelementer.

Der er leveret:
- 10.450 m² betonvægge
- 1.650 tons betonsøjler/bjælker
- 719 tons altaner

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.

Læs mere i vores privatlivspolitik!


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies